Hundesalon

Herunder finder du en række ting, du bør læse og overveje, inden dit besøg hos mig i min hundesalon.

Priser og vilkår


Hundesalon nær Herning, Ikast og Holstebro

Min hundesalon i Vildbjerg er let tilgængelig for enhver hundeejer i Herning, Ikast og Holstebro og omegn. Jeg tilbyder et bredt udvalg af behandlinger, fra småklip til specialiserede sessioner for hvalpe og træning. Uanset om din hund er af en specifik race eller en dejlig blanding, har jeg den rette behandling. For puddelblandinger og doodler tilbyder jeg specialklip, der møder deres unikke behov. Hvis din hunds race ikke er på listen, kan du kontakte mig, så aftaler vi en tid og pris, og jeg tilføjer din hunds race til listen for fremtidige besøg.

Små klip

Her kan du blandt andet bestille kloklip, ansigtsklip, poteklip eller bortklip af små filterknuder. Når I kommer til småklip, er det vigtigt, at hunden er ren og tør, når den kommer, da jeg ikke kan klippe i våd og snavset pels.

Hvalpe og træning

3 step til hvalpe, under 6 måneder. Det er vigtigt at komme godt fra start, og det er aldrig for tidligt at komme til hundefrisør.

Hundesalon med flere muligheder

Hvalpe træning: Hvalpen kommer ind og får det første besøg i hundesalonen, den oplever lydene, lugtene og vi leger lidt. Så går vi ind på bordet og børste og klipper lidt, så hvalpen kan vende sig til saksen og trimmerne. Vi klipper lidt omkring øjnene, poterne og bagdelen. Og klipper klør.

Hvalpebad: Hvalpen kommer i bad, bliver føntørret, og får klippet ansigt, poter, bagdel og klør. Det er for alle racer, men særligt vigtigt for de racer der skal klippes fast gennem hele livet; fx Bichon Havanais, Coton de Tulear, Shih Tzu, og alle Puddel Blandinger. Kort sagt alle racer der ikke fælder :)

Hvalpe trim: Hvalpen kommer ind i min hundesalon og får først et nænsomt første trim for at starte pelsen op, og få en god oplevelse med masser af pauser til leg og sjov. Trimme pels, skal man starte med at trimme forholdsvis tidligt, så man får gang i den cyklus der får pelsen til at løsne sig og give plads for næste lag trimmepels. De racer der skal trimmes er de fleste terrier; f.eks. Cairn Terrier, Border Terrier og West Highland White Terrier. Men også andre racer som Ruhåret Gravhund, Ruhåret hønsehund og andre hunde med ru pels. Mange blandinger kan også med fordel trimmes, er du i tvivl, så ring endelig, så finder vi ud af det sammen.

Kloklip træning: (og/eller miljø træning) til hunde i alle aldre. Hvis din hund har haft en dårlig oplevelse før, eller bare ikke har lyst til at få klippet klør, så kan træning være en god måde at komme over det på. Jeg har rigtig gode erfaringer med hunde der tidligere har måtte bedøves for at få klippet klør, men som nu kan få dem klippet uden problemer. Alle hunde er forskellige og antal gange kan varierer meget. Ring gerne eller kom forbi, så tager vi en snak om hvad jeg kan gøre særligt for din hund.

Klip, trim, bad m.m. i hundesalonen

Race listen

Her finder du alle de mest almindelige racer, og de klipninger, trim eller bad og børst, det passer særligt til din race.

Bad og børst – hunden kommer i bad, med særligt udvalgt shampoo og balsam. Den bliver føntørret og børstet igennem. På racer med underuld børstes al den løse pels ud.

Kortklip og bad – Hunden kommer i bad med særligt udvalgt shampoo. Den bliver føntørret og børstet igennem. Pelsen klippes kort med maskine, længe efter ønske, men max op til 9,5mm. Ansigt, øre og hale kan sagtens være længere, forudsat at de er filterfri, eller der er booket ekstra tid til filter udredning.

Bamseklip og bad – Hunden børstes igennem og bades med særligt udvalgt shampoo og balsam. Herefter føntørres hunden og børste igen igennem med balsamspray, der gør pelsen blød og lækker. Hunden klippes med saks og maskine og målet er runde og bløde former, med et sødt og blødt bamse udseende. Eller en klipning efter dine særlige ønsker mellem 1 cm og op til 5 cm.
Bamseklip er normalt fra 1,5 cm til 3 cm lang pels på kroppen og ben. Ansigt, øre og hale efter dit ønske.
OBS. Skal hunden bamseklippes, kræver det at pelsen er filterfri (eller så godt som, enkelte filterknuder kan børstes ud).

Håndklip / udstillingsklip – Hunden hånd klippes med saks, efter racens udstillings standard. Eller efter dine helt særlige ønsker. Det aftaler vi sammen når du kommer.
Hunden børstes og bades med en ekstra lækker, særligt udvalgt shampoo og balsam. Under Føntørringen får den en serumkur, der giver ekstra fugt og næring til pelsen. Kloklip og ørerens er inkluderet.
Eventuelle elastikker og sløjfer er inkluderet. Vi slutter af med en valgfri cologne, så du får en silkeblød og velduftende hund med hjem.

Raceklip og bad – Hunden børstes igennem og kommer af med al den løse underuld. Bades med særligt udvalgt shampoo og balsam, og føntørres. Herefter klippes den til efter race standarden. Kloklip er inkluderet.

Sportsklip – Hunden kommer i bad med særligt udvalgt shampoo, og føntørres. Underulden på ryggen børstes ud og poter, øre, faner og bryst klippes til.

Trim racestandard – Hunden børstes og trimmes med fingerkraft, efter racens standard (medmindre andet aftales.) Kloklip er inkluderet. Bad kan tilvælges når du booker, jeg bruger selvfølgelig shampoo specielt til strid pels, så pelsens struktur ikke ødelægges.

Trim vedligehold –  Hunden trimmes hvor den trænger mest. Vi holder pelsen pæn mellem fuld trim, denne service er kun hvis du har fået hunden trimmet indenfor de sidste 2 måneder, og der er ingen garanti for at vi når at trimme hele hunden, men jeg gør hvad jeg kan.

Book en tid i min hundesalon i dag

Hvis du er hundeejer i Herning, Ikast, Holstebro eller omegn og søger en hundesalon, hvor der er plads til leg, omsorg og professionel behandling, så tøv ikke med at kontakte mig. Book en tid allerede i dag gennem mit bookingsystem her på siden.

Alternativt kan du kontakte mig via telefon på 42 16 47 46 eller sende en e-mail til amandashundeklip@gmail.com. Du kan også benytte kontaktformularen her på siden for at få mere information eller hjælp. Jeg ser frem til at byde dig og din hund velkommen i min hundesalon, hvor hver eneste detalje er skræddersyet til hundens trivsel og skønhed.